I en familie fra Allerød emmede alting udadtil af harmoni og fravær af kontroverser. Alligevel skyder en 50-årig mand dagen før Grundlovsdag sin 42-årige kone. Og derefter sig selv.
Det tragiske partnerdrab er blot ét af mange, og politiet holder kortene tæt til kroppen i sagen. Alligevel har Ekstra Bladets krimireporter Torsten Ruus gravet sig ned i sagen og fortæller om den tragiske familieskæbne.
Vi runder også sagen, hvor tre mænd i september sidste år blev lokket i en blodig fælde. Mændene troede, de skulle mødes med en homoseksuel mand, som de havde skrevet med via en datingapp. I stedet blev de mødt af flere unge mænd, der overfaldt og ydmygede dem.
Afhørt sender alle hverdage med det seneste nyt fra den kriminelle underverden. I de seneste afsnit har du blandt andet kunnet høre om, hvordan de såkaldte pædofiljægere opererer, når de udser sig ofre, om en ung kvindelig taxachauffør, der blev lokket i baghold og knivstukket 19 gange – og om, hvor de ufrivilligt medvirkende fra TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane befinder sig i dag, samt hvilke konsekvenser dokumentaren har haft for dem.
Vært: Karoline Noer.
Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard.
Lyddesign: Søren Gregersen.
Programansvarlig: Rasmus Søgaard.
Redaktør: Knud Brix.
See omnystudio.com/listener for privacy information.